top of page

Lidt om Plage-Sex



Lad mig give dig nogle konkrete eksempler på, hvad Plage-Sex er og hvilken dynamik, som er i spil.


Vi starter med at sige, at begge parter er præcis, som de skal være, der er ikke noget galt med nogen af dem. Men der kan opstå en dynamik, som kan ende galt.


Lad os kalde det Den Ivrige og Den Passive.


Nb. der er altid grund til at undersøge, hvorfor nogen er passiv. Når det handler om dette her, bunder det ofte i, at man ikke er særlig interesseret i forslaget, er bekymret for at få sin grænse overskredet, at det bliver for overvældende, at man ikke selv tænder på det mv.


Den Ivrige kan have masser af forskellige ønsker, som Den Passive ikke har lyst til at indfri. Det føles ikke rigtigt for Den Passive.


Eksempler kunne være alt fra...


  • at blive ved og ved med at lægge op til sex, selvom der slet ikke er nogen interesse den anden vej. Hvis folk er interesseret, kan de vise det på mange måder, måske med at gengælde kys, kærtegn, vise med deres kropssprog, at de er klar til intimitet, tilbyde kroppen helt tæt på, tage initiativ i øjeblikket, tale om sex og hvad de kunne ønske sig, udtrykke nydelsesslyde osv.


  • blive ved med at foreslå udforskning af seksuel inspiration, som Den Passive slet ikke selv bringer på banen f.eks.

- Hvornår skal vi i swingerklub?

- Skal vi ikke have en 3. part med i sengen?

- Hvornår er du klar til en ekstra i sengen?

- Skal vi oprette en fræk profil og søge efter sex med andre?

- Det par vi snakkede så godt med til festen, dem inviterer vi hjem og putter inde i sengen alle fire.

- Hvornår kan vi bruge den dobbeltdildo på dig, som jeg har købt?

- Skal jeg hente Klyx til dig fra apoteket, så vi kan have analsex?

- Hvornår må jeg invitere andre hjem til sex?

- Hvad skal der til, for at du bliver klar til sex med andre end mig?

.... and so on.. and so on....


PÅ ET TIDSPUNKT kan det godt være, at Den Passive tænker "Nu er jeg faktisk ligeglad" og siger "Jamen så okay".


Den Ivrige jubler! Det kunne virkelig betale sig at være så insisterende og vedholdende.


Der er bare lige én ting, der kunne være godt at undersøge.


Den Ivrige er glad og føler sig i live indeni. Det er spændende og det bobler i maven, det er frihed og nyhedsværdi, man føler sig mødt i sin seksualitet, for nu er partneren endelig mør og klar (=overtalt).


Kære Passive, er du egentlig ligeglad?

Var det virkelig en modningsproces, hvor du nu synes, det er oprigtigt spændende og du glæder dig til det forestående?


Eller er du blevet overhørt i dit "Nej tak til det, du tilbyder" så længe, at du ikke længere magter at sige fra og forsøge at sætte din grænse, fordi det ikke kan betale sig? Måske føler du dig magtesløs, fordi din grænse ikke bliver respekteret, så dit "Jamen så okay" handler om at få det overstået og få fred.


Somme tider, når Den Passive så er godt mør og begivenheden finder sted, kommer vedkommende til at overskride sin egen grænse ved at deltage i ting, de overhovedet ikke har lyst til.


Kroppen og energisystemet husker.


Hvis vi gør det rigeligt af gange, kan vores krop og lyst til sex og intimitet lukke ned.

Præcis den oplevelse af at sige ja til noget, der ikke føltes sandt, dykker vi ind i og heler op på til Embodied Sexual Healing, som er en workshop jeg laver indimellem.

7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page