top of page

Mit forhold til tårer

Min mor er meget omsorgsfuld og ret god til at trøste og folk kommer ofte til hende, når de er kede af det. Det har jeg selv gjort meget gennem årene.


Alligevel fik jeg som barn den opfattelse, at der ikke var plads til, når jeg var ked af det og selvstændighed og styrke blev fremelsket. Hvis jeg peb, blev det somme tider negligeret og jeg fik ros for at være stærk, aldrig have ondt af mig selv og komme op på hesten igen.


Det kan såmænd også noget, så lærer vi resiliens og uanset hvad, vil vi hver især have forskellige oplevelser i livet, som vil udfordre og presse os til tider. Spørgsmålet er hvordan vi takler det.


Det gik virkelig mange år, før det gik op for mig, at kroppen har en kolossal visdom og når følelserne bliver overvældende indefra og flyder bægret over.

Bogstaveligt talt.


Det er en pivsmart mekanisme, som sørger for vores balance. Men vi lever i en kultur, hvor mange undertrykker gråd og vi sluger den lige og får en klump i halsen i stedet for at give slip.


Når vi lader tårerne løbe, oplever vi en naturlig forløsning og energien i kroppen genoprettes. Kender du den fornemmelse efter en rigtig god tudetur? Ahhhh!

Egentlig bryder jeg mig ikke om ord som at tude eller vræle, fordi de ofte er beslægtet med en nedgørende tone.


Jeg bruger det lige nu, fordi "en god grædetur" lyder spøjst.


Min frisættelse af tårer kom i faser.


1. Jeg græd alene, når ingen så det.


2. Senere begyndte jeg at græde foran få udvalgte fortrolige, som jeg havde tillid til.


3. Jeg turde at græde overfor flere, men tårerne ramte næsten ikke kinden, før jeg tørrede dem væk.


4. Jeg turde at blive set i min sårbarhed et større forum.


5. Det gik op for mig, at der var virkelig mange nuancer af følelser, som kunne frembringe tårerne. Som barn fik jeg indkodet at "man græder, når man er ked af det". Jeg fik et mere rigt følelsessprog og begyndte at nuancere at græde af glæde, lykke, kærlighed, taknemmelighed, ærgrelse, smerte, af grin, skuffelse, sorg, tristhed, afsavn, lidelse eller angst.


6. Jeg erkendte, at jeg vurderede at græde som noget sårbart og holdt op med at sætte en værdi på. Når jeg sidder og kommer i kontakt med kærlighed og bliver rørt dybt i hjertet, er det ikke sårbart for mig. Jeg er såmænd bare i kontakt med kærlighed, jeg bliver rørt.


7. Jeg holdt op med at spekulere på, om andre mennesker kunne tåle mine tårer og kom hjem til mig selv i stedet for at være ovre i andre.


8. Jeg ved, at der er lavet biokemiske studier omkring tåresammensætning og der findes vist 26 forskellige hormonelle kompositioner afhængig af, om det er tårer af kærlighed, frygt, sorg osv.


9. Jeg er der nu, hvor jeg lader tårerne flyde frit ned ad kinderne med den største naturlighed og jeg erkender, at der sikkert er mange flere udviklingsled, som jeg endnu ikke er nået til omkring tårer.

Emotioner (emotions) er Energy In Motion og hvis vi ser det sådan, så kan de forskellige følelser få lov til at besøge os.


Vi kan undersøge, hvad de kommer for at fortælle os, mærke dem, tage dem helt ind, danse med dem og lade dem rinde igennem systemet, så de ikke sidder fast.

Det er ikke rart at være i følelsernes vold, hvor de har fat i os og vi holder krampagtigt fast i dem. Det kender jeg til og har været der mange gange.


Hver eneste gang vi græder, er der en heling, som finder sted i os - når vi tillader os at mærke/føle.


Hvordan var kulturen i dit barndomshjem omkring tårer?


Hvad skete der, hvis du var ked af det og græd?


Blev du trøstet, overset eller blev sendt på værelset?



2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Σχόλια


bottom of page